Fakta
Sted: Albæk - Danmark
Stade: Konkurrence 1. plads, sammen med Høst Arkitektur og Rode Studio
Vandvindingen
Diagram/ Albæks relation til Randers
Situationsplan/ Landsbyen
Diagram/ Albæks udviklingspotentialer
Visualisering/ Livet mellem længerne
Diagram/ Gården i dens nuværende udformning
Diagram/ Transformation af sidelænger
Diagram/ Sammenhænge mellem natur, kultur, og lansbyens transformation
DET FIRLÆNGEDE FÆLLESSKAB
Hovedhuset, bevares i dets nuværende udstrækning og restaureres/energirenoveres op til nuværende standard. Hovedhusene kan eventuelt opdeles i to enheder med egen adgang, hvis beboersammensætningen taler for det.
Længehusene, de mindre længer, omdannes til længehuse, som indeholder en række af mindre boligenheder i to etager, et miks af 3- og 4-værelses boliger. Hvor det er nødvendigt, tilføjes nye åbninger i teglfacaden for at sikre adgangsforhold, adgang til dagslys og for at skabe større sammenhæng mellem nye uopvarmede multirum og den fælles gårdsplads. Dette gøres primært i bygninger med laveste bevaringsværdi. Den eksisterende tagkonstruktion fjernes. Nye trækonstruktioner og forøgelse af facadehøjden sikrer tilstrækkelig rumhøjde for beboelse på 1. sal. Begge længer vil fortsat underordne sig den større længe mod gaden. For at understøtte funktioner, der henvender sig til den fælles gårdsplads og dermed fællesskabet, er der stedvis indarbejdet uopvarmede rum i stueetagen, hvor der for eksempel er mulighed for at indrette værksted, multirum, mindre gårdbutikker eller andre ikke-støjende funktioner.
Laden, den større længe mod gaden, omdannes til rum for erhverv og institutioner. De flotte eksisterende tagkonstruktioner bevares og er med til at fremhæve den iboende arkitekturs storslåede rumlighed. Som reference til bygningens tidligere funktion til opbevaring af enten dyrestande eller maskiner, fremstår de tilføjede rumligheder som indsatte elementer, der kan flyttes, udbygges og ændres efter behov. For at minimere energianvendelsen opvarmes kun de tilføjede rumligheder. Selve bygningen fremstår uopvarmet med en gennemgående forbindelse på langs af bygningen mod gårdrummet, der krydses af den eksisterende portforbindelse fra Nedrevej til gårdrummet.
Gårdspladsen, virker som katalysator for mødet på tværs af generationer. Her understøttes både det mere private fællesskab med alle længernes brugere og beboere, samtidig med at der kan afholdes arrangementer for Albæks øvrige borgere. Gårdens nye struktur og sammensætning muliggør, at man kan trække sig tilbage til sin bolig eller afholde mindre arrangementer i de uopvarmede rum i stueetagen. Her er der plads både til at være sammen og privat.
DET NYE KULTURLANDSKAB
Naturgenopretningen vil skabe en ressourcebank på naturens præmisser for nye kulturaktiviteter. Tæt på by og dæmning, i de højeste dele af vådområdet, vil det være muligt at udvikle vådområder, strandbred og søbred gennem for eksempel græsning. De mere vandmættede arealer vil kunne tages i brug til dyrkning af paludikulturer. Her vil man kunne høste tagrør til tækning og andre biogene byggematerialer, der vil kunne bruges til transformation og vedligeholdelse af landsbyens bygningsmasse. De udvundne materialer vil på sigt også kunne benyttes til nybyggeri og salg. Rørgræsser kan anvendes til energiproduktion som biogas eller som halm til biobrændsel i for eksempel kraftvarmeanlæg. På sigt kan man derfor forestille sig en lokal selvforsyning af el og varme. I landsbyens umiddelbare nærhed, på de stadig tørre jorde, er der potentiale til hortikulturer, drevet af landsbyens beboere i fællesskab. Det opsamlede regnvand vil her være en kilde til vanding af for eksempel frugttrælunde, væksthuse eller grøntsagsmarker. De veje, som forbinder de nedre landsbyer i dag og forbinder Albæk til Randers, er primært bilbårne på trods af korte afstande. Her er potentiale til at anlægge nye cykel- og gangstier som en integreret del af det rekreative landskab. De nye cykelstier muliggør en større integration mellem landsbyerne og giver mulighed for enkel, tryg og miljøvenlig transport.
HØNEN ELLER ÆGGET
Projektet anskuer vandvindingen og genopretningen af naturen som det nødvendige startskud til genskabelse af menneskelig aktivitet og nye stærke fællesskaber. Et startinitiativ for byens udvikling kunne være et naturrum og en naturbørnehave, som formidler og stedfæster det lokale natur- og kulturlandskab. I kølvandet på dette ses flere positive synergieffekter med nye tilflyttere som følge. Børnefamilier flytter til, nye arbejdspladser skabes, bygninger transformeres til nye boligformer, og den ældre generation kan blive boende. Nye familier flytter til og danner grundlag for en skole og en købmand. Alle disse synergier er afgørende for at skabe rammerne for det gode liv på landet i balance med naturen og hinanden.
FORNYELSE GENNEM BEVARING
Som overordnet bygningsmæssig strategi arbejder forslaget med at bevare det arkitektoniske karakteristika, der er særligt kendetegnende for den firlængede gård. Forslaget arbejder med længegårdene som motiv, eksemplificeret gennem en bearbejdning af byens ældste gård - Nedrevej 82. Eksemplet kan videreføres til de andre ejendomme benævnt i konkurrenceprogrammet, ud fra en konkret vurdering af bevaringsværdier og rentabilitet. Det arkitektoniske greb fastholder de bygningsdele, hvor mest CO2 er indlejret, og forandrer brugen af bygningerne ved at tilføje nye elementer og ændre funktioner til at imødekomme en mere tidssvarende og bæredygtig levevis. Som sammenbindende element for bygningerne og landsbyens typologi genintroducerer stråtaget, som huse og driftsbygninger oprindeligt er opført med. Tækkestrå kan på sigt dyrkes lokalt og vil have en gavnlig effekt for klimaet ved at binde CO2 og samtidig virke isolerende på bygningerne. Ved at genanvende så meget af den oprindelige bebyggelse som muligt og bruge lokalt udvundne bæredygtige materialer, som stampet ler og tagrør, kan der skabes en lokal arkitektonisk sammenhæng, der både er identitetsskabende og miljøvenlig. Fremtidige byggegrunde tilføjer en ny længetypologi i sammenhæng med både eksisterende bygningsmasse og landskab. De visuelle kig mellem bygade og landskab bevares ved at holde matrikelgrænserne åbne. De mindre længes arkitektoniske udtryk vidreføres til de nyopførte længer.
NYE FÆLLESSKABER OG BEBOERSAMMENSÆTNINGER
For at støtte byens udvikling bør boligformerne revurderes til at kunne rumme forskellige befolkningsgrupper og familiesammensætninger - fra børnefamilier til enlige og ældre generationer. Hovedhuse kan tilpasses til enlige, par eller fungere som generationshuse eller bofællesskaber med egen privat eller delt have. Sidelængerne kan omdannes til mindre boligenheder. Disse enheder kan rumme seniorbofællesskaber, byggefællesskaber eller fungere som udlejnings-/ejerboliger for tidligere byboere, der ønsker at udforske livet på landet. Den store staldbygning mod gaden, “laden”, skal forblive fleksibel i strukturen, så den kan tilpasses til forskellige formål som mindre erhverv, værksteder, børnehaver, butikker eller andre faciliteter, der fremmer mangfoldig brug af bygningen og sociale interaktioner.
LANDSKABET ER EN FÆLLES OG REKREATIV RESSOURCE
Behovet for at gentænke “Det gode liv på landet” med de udfordringer, som vores klode og vi selv står overfor er stort. “Vandvindingen” undersøger potentialet i en langsigtet strategi for at forny landsbyen til et mere bæredygtigt og livfuldt levested, hvor naturen og vores omgang med den spiller en central rolle. Vores kulturelle arv må tilpasses dagens samfund, udvikles i nye fællesskaber og transformeres i samhørighed med det specifikke sted og landskab. Stedet er landsbyen Albæk ved det langstrakte fjordlandskab. De lavtliggende sletter på begge sider af Randers Fjord er gammel hævet havbund fra Litorinahavet. Mod det vidtstrakte landskab rejser den gamle kystlinje sig, hvor smeltevand fra seneste istid til nutid har dannet skår gennem bakkerne. Albæk ligger, sammen med flere landsbyer, som perler på en snor langs den topografiske ryg ned til det storslåede fjordlandskab. Den unikke landskabelige situation ser vi som kilden til Albæks og de øvrige fjordlandsbyers livsgrundlag. Vandet er her den store ressource.
VANDVINDINGEN
Albæk kan være frontløber for et skifte fra tidligere tiders rationelle natursyn og landvindinger i landbruget til en mere holdbar fremtid med genetablering af naturlige habitater og biodiversitet i balance med naturens ressourcer. Ved at naturgenoprette de lavtliggende områder mellem landsby og fjord kan man opnå flere fordele, som for eksempel lokal håndtering af regnvand, større biodiversitet, øget oplevelsesøkonomi og flere rekreative områder. Forvandlingen vil også bidrage til mindsket udledning af blandt andet kvælstof til fjorden og dermed være med til at sikre et stabilt økosystem. Udledning af CO2 til atmosfæren vil reduceres i takt med, at lavbundsjorderne vandmættes. Gennem nye dyrkningsformer og fællesskaber vil det “nye” våde landskab også bidrage til en stærkere lokaløkonomi, hvilket er afgørende for en langsigtet bæredygtig udvikling af Albæk. Startskuddet vil være at instille dræningen af vand væk fra den gamle havbund samt eventuelt at nedlægge nogle af de grøfter, som dræner jorden. Da Albæk ligger meget lavt (ca. +2,5 m), vil det være uhensigtsmæssigt at fjerne dæmningen mellem fjorden og det inddæmmede land, da det vil øge risikoen for oversvømmelser af Albæk ved stormfloder. Det kan på sigt blive nødvendigt at forhøje dæmningen, som i dag ligger ca. 1,5 m over vandspejlet, for at undgå fremtidige oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer. Forhøjelsen af dæmningen kan gøres inden for et større areal og naturtilpasses, så dæmningen kan bruges som rekreativt areal og/eller som græsningsareal. Regnvand fra Albæks opland vil akkumuleres og danne nye vådområder på de nu tørlagte marker. På sigt vil der dannes konstante vandspejle i form af nye søer i de lavtliggende dele. Vandet vil fluktuere over de vidtstrakte flader og skabe grobund for forskellige biotoper afhængig af vandmætningsgraden. Store sivbælter vil etablere sig som levesteder for ynglende fugle og andre dyr. Vandet kan også synliggøres som en del af landsbybilledet ved en genåbning af gadekæret, som det naturlige mødested for byens beboere.
